Hornepr
ae
sten.dk
5600 Faaborg
[
Bibel
] [
Salmebog
] [
Radio
]
[
Velkommen
] [
Om Hornepraesten.dk
] [
Home
] [
Kontakt
]
Hornepraesten.dk all rights reserved 2009
...Virkeligheden er det der virker
Hjemkomster
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.« Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge. Matt 7,22-29 Udvejen Jorden bliver også kaldet ”den blå planet”. Sådan ser den nemlig ud fra afstand. Universets afstand. Men langt de fleste mennesker færdes ikke på havene, de er bosat inde på land. Hér er den mest udbredte farve grøn, sådan som man finder den i planternes klorofyl. Grøn er vækstens og frodighedens farve. Grøn er næring og som man sagde det, da jeg var dreng: ”Grøn er godt for øjet”. Men der er åbenbart, hvis vi skal tro Matthæusevangeliet, også noget der ikke er godt for øjet. I hvert fald ikke for Guds øje. Hér kan man blive fundet, vejet og vise sig for let. Som det hus, der er bygget på sandgrund. Åbenbart en arkitektonisk bommert i det guddommelige planlægningsarbejde. Men hvor der handles, der spildes der, som bekendt. Og vi mennesker har travlt med så meget. Og det er ikke altid med at stole på autoriteter. Ja vi er vel nærmest kulturelt autoritets fjendtlige. Og i dag kan vi sagtens bygge huse i sand uden de store problemer, så hvad skal vi lige med denne bedrevidende historie om husbyggeri fra en fjern fortid. Sig mig, har Jesus aldrig set pyramiderne? Jøderne har ellers ikke sjældent gjort sig til byggekraft hos Farao og de bygninger har stået en del tusinde år. Jeg har altid lade mig irriterer over denne lektie i byggekunst. Hvad er overhovedet meningen? Heldigvis har et af Karstens malerier nede i kirken vist mig udvejen. Ja, ”udvejen” er faktisk titlen på billedet. Det hænger nede på væggen ind til tårnet. Det er grønt. Meget grønt. Og der er en masse af Karstens figurer, der er i gang med en masse ting. De har sikker travlt med det de er i gang med. Fire af figurerne er i gang med at granske et hul i billedet. Et hul ligner det i hvert fald, da det er hvidt ligesom den baggrund af hvidkalket sten, som det meget grønne billede er hængt op på. Det ser ud som om at der er gået et hul i billedet og at det er den korsfæstede Kristus, der har lavet det. Og nogle er travlt optaget af den begivenhed lader det til, eller historien som det har efterladt. Det er helt tydeligt at der er en fortælling hér, der fører ind til klippevæggen. Der er en stensikker udvej. Og er det ikke apostelen Peter, som er selveste den klippe som Jesus har bygget sin kirke på? Historierne om en kirke, der er bygget på helt almindelige mennesker, med tvivl, vantro, svigt… småplattenslagere, der ofte har svært ved at finde en udvej og bestemt ikke er særlig klippefaste? Sandtalen som Jesus underholder med i evangeliet minder om et timeglas, hvor sandkornene rinder igennem. Sandkornene finder en lille udvej nede i bunden af glasset, efterhånden som tiden rinder ud. Selv de største klipper kan omformes til små sandkorn, når der bare går lang tid nok. Pyramiderne bliver også til sand! Og imens er vi travlt optagne af at hjælpe hinanden. Afvise hinanden. Opbygge og styrke. Nedbryde og svække. Som på Karstens billede. Og tiden går og alt bliver til sand. Men der er en udvej. Vi har mulighed for at gøre os til et med Jesu historie, og handle efter den. Tage form som af hullet i Karstens billede. Gå i et med stengrunden og løbe i et med evigheden. Guds evighed. Guds historie. Med masser af gode dage med evig betydning… der er en udvej!
Prædiken til 8. søndag efter trinitatis. Den er ikke holdt i kirken pga. ferie.
"Udvejen"
85x125 cm
Se mere om udstillingen her.
Så klippefast...
