For at kunne blive viet eller få sit barn døbt i Horne Kirke skal der være et tilhørsforhold til sognet.
Tilhørsforholdet er opfyldt, hvis en af brudeparret/dåbsforældrene:
er bosiddende i Horne Sogn
er døbt i Horne Kirke
er konfirmeret i Horne Kirke
har boet i Horne Sogn inden for de sidste to år
har forældre bosiddende i Horne Sogn
har forældre, der har boet i Horne Sogn inden for de sidste to år
Ejer sommerhus på Horne Land
Herudover tages bryllupper i et mindre omfang. Har man ikke tilhørsforhold beregnes der et gebyr på 2500,00 kr. for personale og renholdning. Det er en forudsætning, at mindst den ene af parterne er medlem af folkekirken.