www.hornepraesten.dk © 2008                    

 

 

Konfirmationen


Konfirmationsdagen er en af Hornes største festdage. Der flages overalt i by og på land. Det er ikke underligt, at konfirmanderne er fyldt af spænding.

Spændingen udløses i gudstjenesten klokken 10.00. Som sådan er det en almindelig gudstjeneste, men også en særlig. Der kan være 640 mennesker i Horne Kirke, så der er aldrig pladsproblemer. Alle gæster kan være der. Vi reserverer nogle pladser til den nærmeste familie, ellers er der frit pladsvalg. I våbenhuset kan der afleveres telegrammer til konfirmanderne, så de kan få dem, når vi er færdige med gudstjenesten.

Efter konfirmationen skal konfirmanderne fotograferes. I alt tager det heleca. 2 timer.

Der må fotograferes, når konfirmanderne går ind og ud af kirken, og når konfirmanderne konfirmeres.

 

 

 

Foto

Fællesbillede »
Hvert år bliver der taget et billede af konfirmanderne. Billedet kan bestilles ved præsten forud for konfirmationen. Det koster 95.00 kroner (2008).