I. Indledning
Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke.
1. INDGANG (præludium)
Efter bedeslagene indledes gudstjenesten med præludium, bibelsk salme eller kormusik, hvorunder præsten går for alteret.
2. INDGANGSBØN
Indgangsbønnen læses af kirkesangeren, kordegnen eller et andet medlem af menigheden. Under bønnen knæler præsten ved alteret.
Lad os alle bede!
Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du, Gud Fader, min
skaber, du Herre Jesus, min frelser, du gode Helligånd, i liv og død min
trøstermand, vil tale til mig.
Herre, oplad nu således ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld mit hjerte, at
jeg af dit ord kan lære at sørge over (for) mine synder og at tro i liv og død
på Jesus og hver dag forbedre mig i et helligt liv og levned. Det høre og
bønhøre Gud, ved Jesus Kristus. Amen.
4. HILSEN
Præsten siger eller messer (vendt mod menigheden):
Herren være med jer!
Menigheden svarer:
Og med din ånd!
eller:
Og Herren være med dig!
5. INDLEDNINGSKOLLEKT
Præsten fortsætter:
Lad os alle bede!
Præsten læser eller messer derefter (vendt mod alteret) én af dagens bønner.
Menigheden svarer:
Amen.
II. Ordet
6. LÆSNING fra Det Gamle Testamente
Menigheden står op under læsningen.
7. SALME mellem læsningerne
8. LÆSNING fra Det Nye Testamente
epistel eller lektie
Menigheden står op under læsningen.
9. TROSBEKENDELSE
Trosbekendelsen synges.
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved
Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død
og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund,
syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Efter trosbekendelsen svarer menigheden med amen.
10. SALME før prædikenen
11. EVANGELIELÆSNING
På prædikestolen indleder
præsten evangelielæsningen med ordene:
Dette hellige evangelium skriver evangelisten . . .
Menigheden rejser sig og svarer:
Gud være lovet for sit glædelige budskab.
Teksten læses derefter af præsten.
12. PRÆDIKEN
13. KIRKEBØN
Kirkebønnen bedes fra prædikestolen i tilknytning til
prædikenen, eller den bedes fra alteret efter salmen efter prædikenen.
Såfremt der ikke er dåb eller nadver, afsluttes kirkebønnen med Fadervor.
Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er
fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under
anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time.
Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar
dine hellige sakramenter, og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit
rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og
nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge.
Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed,
velsign og bevar vor konge (navn nævnes), dronning (navn nævnes) og hele kongens
hus (navne nævnes). Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et
kristeligt liv den evige salighed.
Efter kirkebønnen gives meddelelser og bekendtgørelser. På prædikestolen sluttes med den apostolske velsignelse, hvorunder menigheden står op.
Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde
og Guds kærlighed
og Helligåndens fællesskab
være med os alle! Amen.
14. SALME efter prædikenen
Under salmen efter prædikenen går præsten for alteret.
Såfremt der ikke skal være nadver, fortsættes med slutningskollekten
III. Nadver
15. NADVERBØN
b. Præsten siger eller messer (vendt mod
menigheden):
Opløft jeres hjerter til Herren!
Lad os prise hans navn!
Præsten fortsætter (vendt mod alteret):
Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige,
han, som var, og som er, og som kommer.
Menigheden:
Hosianna i det højeste!
Præsten:
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn.
Menigheden:
Hosianna i det højeste!
Menigheden synger:
O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
derfra al trøst begynder;
miskundelig
forbarm du dig!
O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
dermed al fred begynder;
af kærlighed
giv os din fred!
O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
derfra vort liv begynder;
vor død til trods
opliv du os!
Præsten siger eller messer:
Opstandne Herre og frelser,
du, som selv er til stede iblandt os
med al din kærligheds rigdom!
Giv os at modtage dit legeme og blod
til din ihukommelse
og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse.
Rens os fra synd,
og styrk os i det indre menneske,
at du må bo ved troen i vore hjerter.
Gør os faste i det evige livs håb.
Giv os at vokse i kærligheden,
for at vi med alle dine troende må blive ét i dig,
ligesom du er ét med Faderen.
Menigheden:
Amen.
Der fortsættes med Fadervor og indstiftelsesordene.
17. INDSTIFTELSESORDENE
Præsten fortsætter med at læse eller messe
indstiftelsesordene. Herunder står menigheden op. Mens ordet om brødet,
henholdsvis vinen, læses eller messes, holder præsten disken, henholdsvis
kalken.
Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt,
tog brødet, takkede og brød det,
gav sine disciple det og sagde:
»Tag dette og spis det;
det er mit legeme, som gives for jer.
Gør dette til min ihukommelse!«
Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet,
takkede, gav dem den og sagde:
»Drik alle heraf;
denne kalk er den nye pagt i mit blod,
som udgydes for jer til syndernes forladelse.
Gør dette, så ofte som I drikker den,
til min ihukommelse!«*
18. NADVERMÅLTIDET
Efter indstiftelsesordene går nadvergæsterne op til alteret og knæler ved
alterbordet.
Præsten uddeler brødet til hver enkelt nadvergæst med ordene:
Dette er Jesu Kristi legeme.
Præsten rækker vinen til hver enkelt nadvergæst med ordene:
Dette er Jesu Kristi blod.
Efter hvert bord siger præsten:
Den korsfæstede og opstandne frelser,
vor Herre Jesus Kristus,
som nu har givet jer/os sit hellige legeme og blod,
hvormed han har gjort fyldest for alle jeres/vore synder,
han styrke og opholde jer/os derved
i en sand tro til det evige liv!
Fred være med jer!
Under fredsønsket gør præsten korstegn med kalken.
Efter alle borde undtagen det sidste siger præsten: Fred være med jer!
Under uddelingen kan der synges en salme, der kan spilles
orgelmusik, eller der kan være stilhed.
Efter uddelingen går nadvergæsterne tilbage til deres pladser, og der synges
salme 477, Som korn fra mange marker (Melodi hér).
IV. Afslutning
19. SLUTNINGSKOLLEKT
Præsten siger (vendt mod menigheden):
Lad os alle bede!
Slutningskollekten læses eller messes derefter af præsten (vendt mod
alteret).
Efter nadver:
Vi takker dig, Herre, vor Gud, almægtige Fader,
fordi du i din barmhjertighed
vederkvæger os med disse livsalige gaver.
Vi beder dig,
at du vil lade dine gaver komme os rettelig til gode,
til at styrke vor tro,
grundfæste vort håb
og gøre den indbyrdes kærlighed levende iblandt os,
for din Søns, Jesu Kristi, vor Herres skyld.
I stedet kan anvendes én af de særlige slutningskollekter
til kirkeårets højtider eller følgende kollekt:
Vi takker dig, Herre, vor Gud, almægtige Fader,
fordi du har styrket os med dine livgivende gaver.
Vi beder dig,
at du vil fuldende, hvad du har begyndt i os,
styrke vor tro,
grundfæste vort håb
og gøre den indbyrdes kærlighed levende iblandt os
ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig og Helligånden lever og råder,
én sand Gud fra evighed og til evighed.
Efter dåb og nadver kan anvendes:
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig for din uudsigelige nåde,
at du ved din kære Søn, vor Herre Kristus,
har givet os dit ord og dine sakramenter til vor trøst,
for at vi dér skal finde tilgivelse for vore synder.
Vi beder dig:
Giv os din Helligånd,
så vi af hjertet tror dit ord
og gennem dåben og nadveren styrkes i troen
fra dag til dag,
indtil vi bliver til evig tid salige
ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed.
Efter dåb:
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig af hjertens grund,
fordi du har ladet os komme til den nådefulde dåb,
hvori du skænkede os syndernes forladelse,
Helligånden og det evige liv
for din Søns, Jesu Kristi, skyld.
Vi beder dig:
Bevar os i troen,
så at vi aldrig tvivler om denne din gave,
og styrk os ved din Helligånd
til at stride mod synden og blive i vor dåbs nåde,
indtil vi bliver til evig tid salige,
ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed.
Ved gudstjenester uden dåb eller nadver:
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig,
fordi du har givet os dit hellige og salige ord,
hvorved du også her hos os forsamler din kristne kirke.
Nu beder vi dig:
Bliv hos os med din Helligånd,
så vi bevarer dit ord og retter os derefter
og hver dag lever i troen,
indtil vi bliver til evig tid salige,
ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed.
Menigheden svarer efter slutningskollekten:
Amen.
20. VELSIGNELSE
Præsten siger eller messer (vendt mod menigheden):
Herren være med jer!
Menigheden svarer:
Og med din ånd! Menigheden står op under velsignelsen, mens præsten siger:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!*
Menigheden svarer:
Amen. Amen. Amen.
Efter velsignelsen gør præsten korstegn.
21. UDGANGSSALME
22. UDGANGSBØN
Udgangsbønnen læses af kirkesangeren, kordegnen eller et
andet medlem af menigheden. Under bønnen knæler præsten ved alteret.
Lad os alle bede!
Herre, jeg takker dig af hele mit hjerte,
fordi du har lært mig, hvad du vil, at jeg skal gøre.
Hjælp mig nu, min Gud,
ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld,
at jeg må bevare dit ord i et rent hjerte,
deraf i troen styrkes,
i et helligt levned forbedres
og mig derve i liv og død trøste. Amen
23. UDGANG (postludium)