Tag med en tur på loftet i Horne Kirke ved at klikke her.
Tag med en tur i Horne Kirke by night her.
HORNE KIRKES BYGNINGOG HISTORIELigegyldig hvordan man kommer til Horne Kirke,har den en evne til at lade sig se langvejs fra.Dens placering i landskabet er enestående, mendet var også Valdemar den Store, dervalgte stedet og når konger skulleplacere deres "sten" så skulle de ståså enhver kunne se dem - på samme måde somnår man i oldtiden rejste stenhøje til at fortælle omrydningsmanden der sørgede for kosmos istedet for kaos.For det var opgangstid i landet og Horne Kirkeblev bygget som kongeligtkapel og ramme om den kongelige kult ivalgkongedømmet.Horne Kirke er Fyns eneste rundkirke.Den er bygget i kampesten og kalk som ogsåandre rundkirker, men Horne kirke er anderledesend alle andre kirker, for daman nåede længere hen i middelalderenbrød man hul i rundkirkens vestlige ogøstlige side og skabte de gotiske tilbygninger,man nu ser. Tårnet mod vest rejsersig op i 32,4 meters højde og har engangi renæssancen fået sine "vælske"gavle. I tårnet hænger kirkens to klokkerhenholdsvis fra 1556 og 1613.Ude mod Øst, over koret, er der rejstet messespir, som en gang har huset enklokke, der blev benyttet i forbindelsemed den katolske messe. Dette spir ogtårnets spir er begge tækkede med træspån.Rundkirken er blytækket, medensresten af kirken på nær våbenhuset ertækket med tegl. Øjet slutter sin vandring,hvor kirkens kompakte masse toner ud i de tre spidser. Her er der anbragttre vindfløje, hvor den ene har bogstaverneP. B. B. (Preben Bille Brahe). Devidner om den kraftfulde adelsslægt,som boede på godset Hvedholm, sognetsherregård. Denne slægt har i høj grad satsit præg på kirken, ikke mindst på densinventarieordning.Medlemmer af slægten er gravsat ikirkens krypt. I kirkegårdens nordvestligehjørne ligger der et mausoleum byggetaf Preben Bille Brahe Brahe i 1825.Det er tegnet af Gustav Friedrich Hetsch,der på den tid var professor ved kunstakademieti København. Samme Hetschhar også tegnet synagogen og Sct. AnsgarsKirke, begge i København. Mausoleethar tjent som gravsted for de sidste4. generationer af grever fra Hvedholm.I våbenhuset bemærkes præstetavlen,som rækker tilbage til 1472, altså fra førreformationen. Ligeledes ses det sortmaledetræskilt, som kundgør: Sognestævne.Og det betød, at sognefogeden dendag, hvor skiltet var at se, efter gudstjenesten,stående på den firkantede stenøst for våbenhuset, bekendtgjorde hvadder måtte være af offentlige sager. Påvestvæggen er anbragt en mindetavleover en tjener fra Hvedholm. Ved kirkenssidste restaurering dukkede der enniche op i murværket ved siden af døren,her er nu anbragt en marmorurne, formodentliget værk af Thorvaldsen. Indgangengennem våbenhuset var indtil ca.1880 den eneste dør til kirken, først dakom tårndøren mod vest til. Lige indenfor døren bemærkes ved første øjekastkirkens gamle jernbeslåede blok og kirkensoprindelige, middelalderlige granitfont.Der står også en lang umageligbænk med navnet: Kællingebænken. Ellerser rundkirken behersket af de firemægtige søjler, som bærer hvælvet. Gårman ud i midtergangen og ser sig tilbageog op opdager man, at der lige over enhænger en loge i samme stil, som denfindes i nationalscenens tilskuerrum.Det er Grevestolen og den er rejst ca.1820 for førnævnte Preben Bille Brahe.Pulpituret øst for Grevestolen kaldesBjerneloftet; her har folk fra Bjerne haftderes plads. Pulpituret vest for Grevestolenhharværet for grevens tjenerskab oghedder derfor Tjenerloftet. Ret overfor,på en af rundkirkens søjler hænger prædikestolen,som er i ren empirestil.Herefter får man så øje for det sengotiskekrucifiks, med dets uafviselige meditationover vor Herres lidelse. Korsetsbemaling er restaureret. I rundkirkenssydvæg sidder en mindetavle for herremandenFrandtz Bilde og Edel Hardenberg.Et blik ned gennem mellembygningentil tårnet afslører endnu et pulpitur,som har navnet Bøjdenloftet. Påmellembygningens nordvæg ses organisttavlen.Vi vender os nu mod kirkensøstlige del og bemærker straks det særprægedekor. Øverst oppe er det 22 stemmerstore orgel fra 1940 anbragt påendnu et kraftigt pulpitur loftet underdette er påmalet et kassetteloft, der skalbidrage til fornemmelsen af den "nadversal",som også er tilstræbt i det øvrige.Vi vender os nu mod kirkens østligedel og bemærker straks det særprægedekor.Øverst oppe er det 22 stemmer storeorgel fra 1940 anbragt på endnu et kraftigtpulpitur. Loftet under dette er påmaletet kassetteloft, der skal bidrage tilfornemmelsen af den "nadversal", somogså er tilstræbt i det øvrige. På det ovalealterbord står malmstagerne fra 1640, ognår alterbordet er dækket ses kirkenskalk fra 1676, oblatæske fra 1639 ogdisk fra 1840.På væggen bag alterbordet hænger C.V. Eckersbergs alterbillede fra 1812, detfremstiller Jesus og de små børn. Døbefontener et værk af Bertel Thorvaldsen.Da Thorvaldsens døbefont fik plads ikirken, blev den gamle font omdefinerettil blomsterkrukke i haven på herregårdenStensgård sammen med en lignendefont fra Svanninge .De kom først tilbagetil kirkerne i 1940. Men ingen vidsteda, hvilken der hørte hjemme hvor. Kanhænde, at det er Svanninges font, der ståri Horne og omvendt.Gør man omkring på stedet og ser nedgennem kirken, vil man bemærke at stolestadernei kvindesiden er bredere endde tilsvarende i mandssiden. Det skyldesabsolut ikke forskellig kropsvolumen,men det faktum at tilbygningerne pårundkirken ikke ligger ret for Hinanden.For at få midtergangen ret har man såkompenseret ved stadernes længde. Påsydmuren ses endnu knager til mændeneshovedtøj. Kirken har to kirkeskibe;"Dyreborg" og "Håbet". Kirken har engangejet et af de fineste middelalderligeklenodier, som findes i Danmark. Detdrejer sig om den såkaldte Hornebog,
som nu er på Nationalmuseet. En evangeliebog
i pergament med fornemme miniaturer
og initialer og med et pragtbind
udsmykket i sølv, hvalrostand bjergkrystaller.
En fornemt baldyret alterdug fra
1641 findes ligeledes på Nationalmuseet
-
