Ligegyldig hvordan man kommer til Horne Kirke,
har den en evne til at lade sig se langvejs fra.
Dens placering i landskabet er enestående, men
det var også Valdemar den Store, der
valgte stedet og når konger skulle
placere deres "sten" så skulle de stå
så enhver kunne se dem - på samme måde som
når man i oldtiden rejste stenhøje til at fortælle om
rydningsmanden der sørgede for kosmos i
For det var opgangstid i landet og Horne Kirke
blev bygget som kongeligt
kapel og ramme om den kongelige kult i
Horne Kirke er Fyns eneste rundkirke.
Den er bygget i kampesten og kalk som også
andre rundkirker, men Horne kirke er anderledes
end alle andre kirker, for da
man nåede længere hen i middelalderen
brød man hul i rundkirkens vestlige og
østlige side og skabte de gotiske tilbygninger,
man nu ser. Tårnet mod vest rejser
sig op i 32,4 meters højde og har engang
i renæssancen fået sine "vælske"
gavle. I tårnet hænger kirkens to klokker
henholdsvis fra 1556 og 1613.
Ude mod Øst, over koret, er der rejst
et messespir, som en gang har huset en
klokke, der blev benyttet i forbindelse
med den katolske messe. Dette spir og
tårnets spir er begge tækkede med træspån.
Rundkirken er blytækket, medens
resten af kirken på nær våbenhuset er
tækket med tegl. Øjet slutter sin vandring,
hvor kirkens kompakte masse to
ner ud i de tre spidser. Her er der anbragt
tre vindfløje, hvor den ene har bogstaverne
P. B. B. (Preben Bille Brahe). De
vidner om den kraftfulde adelsslægt,
som boede på godset Hvedholm, sognets
herregård. Denne slægt har i høj grad sat
sit præg på kirken, ikke mindst på dens
Medlemmer af slægten er gravsat i
kirkens krypt. I kirkegårdens nordvestlige
hjørne ligger der et mausoleum bygget
af Preben Bille Brahe Brahe i 1825.
Det er tegnet af Gustav Friedrich Hetsch,
der på den tid var professor ved kunstakademiet
i København. Samme Hetsch
har også tegnet synagogen og Sct. Ansgars
Kirke, begge i København. Mausoleet
har tjent som gravsted for de sidste
4. generationer af grever fra Hvedholm.
I våbenhuset bemærkes præstetavlen,
som rækker tilbage til 1472, altså fra før
reformationen. Ligeledes ses det sortmalede
træskilt, som kundgør: Sognestævne.
Og det betød, at sognefogeden den
dag, hvor skiltet var at se, efter gudstjenesten,
stående på den firkantede sten
øst for våbenhuset, bekendtgjorde hvad
der måtte være af offentlige sager. På
vestvæggen er anbragt en mindetavle
over en tjener fra Hvedholm. Ved kirkens
sidste restaurering dukkede der en
niche op i murværket ved siden af døren,
her er nu anbragt en marmorurne, formodentlig
et værk af Thorvaldsen. Indgangen
gennem våbenhuset var indtil ca.
1880 den eneste dør til kirken, først da
kom tårndøren mod vest til. Lige inden
for døren bemærkes ved første øjekast
kirkens gamle jernbeslåede blok og kirkens
oprindelige, middelalderlige granitfont.
Der står også en lang umagelig
bænk med navnet: Kællingebænken. Ellers
er rundkirken behersket af de fire
mægtige søjler, som bærer hvælvet. Går
man ud i midtergangen og ser sig tilbage
og op opdager man, at der lige over en
hænger en loge i samme stil, som den
findes i nationalscenens tilskuerrum.
Det er Grevestolen og den er rejst ca.
1820 for førnævnte Preben Bille Brahe.
Pulpituret øst for Grevestolen kaldes
Bjerneloftet; her har folk fra Bjerne haft
deres plads. Pulpituret vest for Grevestolenhhar
været for grevens tjenerskab og
hedder derfor Tjenerloftet. Ret overfor,
på en af rundkirkens søjler hænger prædikestolen,
Herefter får man så øje for det sengotiske
krucifiks, med dets uafviselige meditation
over vor Herres lidelse. Korsets
bemaling er restaureret. I rundkirkens
sydvæg sidder en mindetavle for herremanden
Frandtz Bilde og Edel Hardenberg.
Et blik ned gennem mellembygningen
til tårnet afslører endnu et pulpitur,
som har navnet Bøjdenloftet. På
mellembygningens nordvæg ses organisttavlen.
Vi vender os nu mod kirkens
østlige del og bemærker straks det særprægede
kor. Øverst oppe er det 22 stemmer
store orgel fra 1940 anbragt på
endnu et kraftigt pulpitur loftet under
dette er påmalet et kassetteloft, der skal
bidrage til fornemmelsen af den "nadversal",
som også er tilstræbt i det øvrige.
Vi vender os nu mod kirkens østlige
del og bemærker straks det særprægede
Øverst oppe er det 22 stemmer store
orgel fra 1940 anbragt på endnu et kraftigt
pulpitur. Loftet under dette er påmalet
et kassetteloft, der skal bidrage til
fornemmelsen af den "nadversal", som
også er tilstræbt i det øvrige. På det ovale
alterbord står malmstagerne fra 1640, og
når alterbordet er dækket ses kirkens
kalk fra 1676, oblatæske fra 1639 og
På væggen bag alterbordet hænger C.
V. Eckersbergs alterbillede fra 1812, det
fremstiller Jesus og de små børn. Døbefonten
er et værk af Bertel Thorvaldsen.
Da Thorvaldsens døbefont fik plads i
kirken, blev den gamle font omdefineret
til blomsterkrukke i haven på herregården
Stensgård sammen med en lignende
font fra Svanninge .De kom først tilbage
til kirkerne i 1940. Men ingen vidste
da, hvilken der hørte hjemme hvor. Kan
hænde, at det er Svanninges font, der står
Gør man omkring på stedet og ser ned
gennem kirken, vil man bemærke at stolestaderne
i kvindesiden er bredere end
de tilsvarende i mandssiden. Det skyldes
absolut ikke forskellig kropsvolumen,
men det faktum at tilbygningerne på
rundkirken ikke ligger ret for Hinanden.
For at få midtergangen ret har man så
kompenseret ved stadernes længde. På
sydmuren ses endnu knager til mændenes
hovedtøj. Kirken har to kirkeskibe;
"Dyreborg" og "Håbet". Kirken har engang
ejet et af de fineste middelalderlige
klenodier, som findes i Danmark. Det
drejer sig om den såkaldte Hornebog,